Skip to content

Supervision

Supervision er en lærings- og udviklingssamtale , der har til formål at understøtte den faglige kvalitet i udøvelsen af ens profession.

Supervision anvendes især som faglig udviklingsmetode blandt psykoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og andre professioner, der arbejder med menneskelige relationer i deres arbejde. Ligeledes til virksomheder blandt faggrupper og ledelse grupper.

Supervision er ”eftertankens tid”, der giver den enkelte mulighed for at reflektere over den måde, man agerer på som fagperson og som menneske. Der er nødvendigt, fordi det at arbejde med menneskelige relationer er uforudsigeligt og komplekst. At gå i supervision er med til at styrke ens fagprofessionelle og personlige kompetencer og tilgang til mennesker. Dermed skaber supervision læring, trivsel og nye handlemuligheder.

Formål med supervision

  • Give den enkelte mulighed for at ventilere og bearbejde de følelser, som arbejdet med mennesker medfører.
  • Skabe mulighed for at indoptage relevant viden indenfor eget funktions- og kompetenceområde.
  • Give den enkelte mulighed for at reflekterer over fagligt etiske konsekvenser og alternativer, Supervisors opgave er at sikre faglighed og etik.
  • Skabe et tryghedsrum for supervisenten, der åbner for udvikling, udfordring og læring.

Med udgangspunkt i konkrete oplevelser og udfordringer, som supervisenten står overfor i sit faglige virke, hjælper supervisoren den enkelte med at få klarhed og overblik over sine ressourcer og svagheder, så de bliver integreret, bevidstgjort og bearbejdet. Supervisoren søger for, at supervisenten reflekterer over fagligt etiske konsekvenser og alternativer, På den måde er supervisionen med til at udbygge supervisentens faglige bevidsthed og give nye perspektiver og redskaber til at håndtere udfordrende situationer.

  • Supervision foregår både individuelt og i grupper.
  • Supervision kan være til stede under en klientsamtale, hvorefter terapeut superviseres.
  • Supervision kan foregå individuelt, hvor terapeuten, lederen, medarbejder fremlægger sagen.
  • Supervision i grupper, hvor deltagerne lærer af hinandens

Den gode supervision forebygger udbrændthed, skaber en god gruppekultur og højner fagligheden og indsigt.

Som superviser er det min opgave at stille de spørgsmål, der får den anden til at tænke sig om og undgå at blive forelsket i sine egne ideer og fordomme. Langsomt gennem neuroaffektivt og et kropsopmærksomheds-fokus ved inddragelse af spørgeteknikker, de kropslige sansninger, fornemmelser, stemninger og følelser hos supervisanten opstår ny bevidstgørelse, udvikling samt forandringer.

Denne neuroaffektive forståelse er også fantastisk til at undersøge projektioner, parallel-processer og modoverføringer/overføringer i relationen.

Min opgave som superviser er at støtte og yde omsorg. Udfordre og nyskabe andre perspektiver ved at bevæge os dybere. Samt understøtte et fagligt ståsted og en professionel holdning grundet i uddannelse, erfaring, regler og etik.

Jeg arbejder under tavshedspligt.

Kontakt mig gerne til et videre forløb.

Læs mere om min baggrund

Back To Top

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at fortsætte brugen af hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere